Menu

AIK laver drive-in støttebanko

image
02. juni 2020 kl. 16:11
Banko corona style

På en meget varm 2. pinsedag, i en tid hvor der stadig er et forsamlingsforbud på maks. 10 personer, trillede nogle biler ind på Strøby Idrætscenters parkeringsplads. De kom for at støtte AIK 65 Strøby fodbold, for at få sig en ”coronaoplevelse” og formodentlig i håbet om at køre derfra med en gevinst eller to på bagsædet.

Fodboldklubben står for forpagtningen af Strøbyhallens cafeteria, som jo har været lukket ned siden statsministerens udmelding i marts. Det betyder manglende indtægter - og drikkevarer, som risikerer at falde for datomærkningen. I et forsøg på at gøre noget ved begge dele besluttede bestyrelsen i klubben at lave et drive-in banko. Tilladelser blev indhentet og begivenheden en realitet.

Det blev et hyggeligt lille event og klubben takker for støtten til de fremmødte og sponsorerne: Meny i St Heddinge, ReviPartner i Herfølge og AUTO-HOUSE i Køge.

Luk